PlayStation 4

A) Giv dit barn adgang til alderssvarende spil jf PEGI

Hvis du vil følge PEGIs aldersanbefalinger, kan du sætte din konsol op til kun at vise spil, der passer til dit barns alder.

Sådan gør du:

– Gå i Indstillinger og vælg punktet Forældrekontrol.

– Vælg Begræns brug af PS4-funktioner

– Du bliver nu bedt indtaste en 4-cifret kode. Har du ikke lavet en kode er den “0000”.

– Du kan nu vælge sikkerhedsniveau for Applikation (spil), Blu-ray (film), internet med videre.

– Vælg Applikation

– Vælg et sikkerhedsniveau. Jo lavere tal du vælger, des højere sikkerhedsniveau.

Herunder kan du se sammenhængen mellem barnets alder, PlayStations sikkerhedsniveauer og PEGI-mærkningen.

PS4PEGI

Det vil sige at hvis dit barn f.eks er 13 år skal du indstille din PS4 til niveau 5, hvis du vil følge PEGIs anbefalinger. Dette betyder at dit barn vil være i stand til at spille spil der er PEGI mærket 12 og derunder.

B) Begræns online-køb. Lav en brugerprofil til dit barn
Hvis du vil øge fleksibiliteten og styre, hvad dit barn kan se og købe online, hvor mange penge der må bruges mv, så skal du oprette en selvstændig brugerprofil til dit barn – en såkaldt underkonto.

Sådan opretter du en underkonto:

– Gå i Indstillinger -> Forældrekontrol -> Underkontohåndtering

– Indtast din adgangskode (se nedenfor)

– Vælg herefter Opret ny underkonto -> Opret bruger

– Indtast barnets fødselsdato. Det er vigtigt, at du indtaster den korrekte dato, idet dit barns alder er afgørende for om dit barn må gå online og hvilket indhold, der vises i butikken.

– Du modtager herefter en email på computeren med information om, hvordan du færdiggør kontoen.

C) Sæt kode på din egen konto
For at undgå at dit barn logger ind på din konto, skal du oprette en kode:

– Gå i Indstillinger -> Brugere -> Indstillinger for log på

– Vælg Administration af adgangskode

– Vælg en 4-cifret kode.

Fremover vil systemet bede dig indtaste denne kode ved opstart.

Husk at inddrage dit barn i beslutningen.