Windows Phone

Konfigurer Min familie til Windows Phone

Brug Min familie til at aktivere og administrere downloads af apps og spil til dit barns Windows Phone. Når du konfigurerer en ”familie” – som omfatter dit barns Microsoft-konto og en eller flere forældrekonti – kan du vælge, hvilke typer apps du vil tillade download af (gratis, betalte, begge eller ingen). Du kan også angive klassifikationsniveau for de spil, dit barn må installere.

A) Sådan konfigurerer du Min familie, så et barn kan downloade apps og spil

1. På din computer skal du gå til Min familie på Windows Phone-webstedet – www.windowsphone.com/family

2. Log på med en forælders Microsoft-konto. Selvom barnets forælder ikke har en Windows Phone, kan du stadig konfigurere Min familie. Hvis barnets forælder ikke har en Microsoft-konto, skal du oprette en.

3. Klik på Introduktion på siden til konfiguration af Min familie. Hvis du tidligere har føjet et barn til Min familie eller har konfigureret en familie ved hjælp af en anden Microsoft-tjeneste, kan du måske ikke se Introduktion, og du skal blot klikke på Tilføj et barn.

4. Hvis du vil føje et barn til Min familie, skal du klikke på Start. Angiv den Microsoft-konto, barnet bruger på sin telefon, på logonsiden. Nu kan barnet downloade apps fra Windows Phone Store.

5. Hvis du vil føje en ekstra forælder til Min familie, skal du klikke på Tilføj en forælder på startsiden for Min familie. Forældrene kan administrere børnenes indstillinger, men de kan ikke ændre hinandens indstillinger. Hvis du vil fjerne en forælder eller et barn fra Min familie, skal du gå til webstedet Microsoft Family Safety.

6. Hvis barnet skal kunne downloade Xbox-spil, skal du gå til Xbox.com, logge på med barnets konto og følge vejledningen for at acceptere Vilkår for anvendelse af Xbox. Hvis der ikke allerede er oprettet en Xbox-profil for barnets konto, skal du måske oprette en.

B) Sådan ændrer du indstillingerne for download af apps for et barn

Du kan angive, om barnet må downloade apps og spil fra Windows Phone Store, og hvilke spilbedømmelser barnet skal kunne se og downloade.

1. På din computer skal du gå til Min familie på Windows Phone-webstedet og logge på med den Microsoft-konto, du har konfigureret som forældrekonto.

2. Ud for barnets navn på startsiden for Min familie skal du klikke på Skift indstillinger og derefter benytte en af følgende fremgangsmåder:

– Hvis du vil tillade, at barnet køber apps og spil, skal du vælge Tillad gratis og betalte downloads under Download af apps + spil.

– Hvis du vil tillade, at barnet kun downloader gratis apps og spil, skal du vælge Tillad kun gratis under Download af apps + spil. Dette forhindrer, at barnet foretager apptilkøb, også fra gratis apps.

– Hvis du ikke vil tillade, at barnet downloader apps eller spil, skal du vælge Tillad ikke under Download af apps + spil.

– Hvis du vil angive den mest voksne spilbedømmelse, barnet må gennemse eller downloade, skal du slå Filter for spilbedømmelse til. Hvis du vil gå til webstedet Microsoft Family Safety og ændre bedømmelsen, skal du klikke på Skift bedømmelse.

– Hvis du vil tillade, at barnet gennemser og downloader ikke-bedømte spil, skal du markere afkrydsningsfeltet ud for Tillad ikke-bedømte spil. Visse ikke-bedømte spil kan have indhold, der ikke er velegnet til dit barn.