Brug af PEGI i en nordisk sammenhæng

PEGI baserer sig på et samarbejde mellem mange forskellige europæiske lande, der har forskellige syn på børn og forskellige traditioner for børnebeskyttelse. Det betyder, at det ikke er alle de elementer, der indgår i aldersklassificeringen, som er relevante i en nordisk sammenhæng. Det er en god ide at være opmærksom på indholdsikonerne, så man kan se, hvad der har ligget til grund for klassificeringen.

Desuden baserer PEGI-klassificeringerne sig udelukkende på spillenes audiovisuelle indhold, det vil sige, hvad der sker på billed- og lydsiden. Klassificeringen siger ikke noget om selve brugssituationen og de evt. negative eller positive elementer, der knytter sig til den. Der er for eksempel stor forskel på, om et spil spilles alene eller sammen med andre, og der er forskel på om spillet indgår i en læringssituation i skolen eller er en aktivitet i fritiden.

Spil kan være bygget op på en måde, der understøtter samarbejde på tværs af børnegrupper, eller de kan være bygget op på en måde, der kan skabe konflikt i børnegruppen. Derfor må forældre, pædagoger og lærere vurdere det enkelte spils potentiale ud fra, hvilke sammenhænge spillet skal bruges i. Man kan for eksempel selv spille spillet eller rådføre sig med andre forældre, pædagoger eller lærere. Man kan også se gameplay-videoer på fx You Tube, der kan give en fornemmelse af, hvordan spillene fungerer i praksis.

Endelig er det altid en god ide at tage børnene med på råd både i hjemmet og i institutionerne. Det er ofte børnene, der har viden om spiltyper, indhold og hvordan spillene spilles i forskellige sammenhænge.