Det er ganske nemt, at benytte Forældreindstillingerne til at srtyre den type indhold, som din familie kan få adgang til online, og hvor lang tid der kan bruges online.
Alle nyere konsoller og spille-enheder tilbyder Forældreindstillinger/forældrekontrol. Dette kan give forældre en større grad af kontrol over diverse online- og spilaktivitet, og giver hele familien mulighed for at blive enige om, hvordan og hvornår der kan spilles.
Forældreindstillingerne træder automatisk i kraft så snart de er indstillet. For eksempel kan du ønske at indstille en vis mængde tid, der kan spilles hver dag. Hvis du gør dette, stoppes spillet automatisk, når tiden er gået. I en familiesammenhæng kan dette være en god måde at undgå skænderier om, hvornår man skal stoppe med at spille.